EYELINER/VIPPEFORTÆTNING

Eyeliner er en semi-permanent streg over eller under øjet. Med en tynd streg kan vippekanten synes tættere og øjets facon bliver fremhævet, og med en lidt tykkere streg kan brugen af eyeliner helt erstattes.

 
eyeliner permanent makeup østerbro

FREMGANGSMÅDE

Semi-permanent alm. eyeliner, også kaldet “vippefortætning”, er til dig, som blot ønsker din vippekant en smule mere fremhævet. Eyeliner bliver lagt i en ultratynd kant imellem dine vippe-hår, og vil således få vipperne til at syne tættere. Man kan både vælge at få den lagt på øvre og nedre øjenlåg, eller kun øverst.

Hvis man ønsker et tydeligere look og dermed at undgå brug af optegnede eyeliner i hverdagen, kan man vælge en eyeliner med ekstra bredde. Denne behandling kan laves i flere tykkelser og med eller uden vinge. Der er dog grænser for hvor meget tykkelse, samt vinge vi kan lave, grundet den meget fine og tynde hud, man har omkring øjnene.

Farven vil efter heling være en smule mere nedtonet, end lige efter behandlingen. Man må derfor ikke forvente en ligeså dyb farve, som ved fx. en flydende eyeliner. Permanent makeup eyeliner kan laves i flere toner, så snak med din behandler om det ønskede resultat og I vil sammen finde den rigtige farve.

Det tatoverede område heler som hovedregel efter cirka 10-14 dage, men man vil opleve, at der frastødes pigmentfarve i op til 30 dage efter behandlingen – dette sker dog i særdeleshed inden for de første 7 dage. At pigmentet falmer er en helt naturlig del af helingsprocessen, og du skal derfor ikke fortvivle, når det behandlede område skaller af.

Efter den første behandling har fundet sted, går der cirka 4-6 uger, og så skal første, og eventuelt anden, opfyldning laves. Til opfyldningerne vil vi gennemgå eventuelle rettelser samt sikre et holdbart resultat. Det er først efter de opfølgende opfyldninger, at det endelige resultat kan ses, og der skal således i alt to-tre obligatoriske behandlinger til (alt efter hudtype) før du er sikret et resultat, der holder i 2-5 år.

Scroll to Top